Gå til hovedindhold

Antimobbestrategi

Personale og ledelse på Trongårdsskolen forpligter sig til - i samarbejde med elever, forældre, kontaktforældre og skolebestyrelse - at forebygge og bekæmpe mobbelignende situationer, udfordrende klassedynamikker og direkte mobning.

Indhold

    Følgende definition af begrebet mobning er gældende på Trongårdsskolen

    Mobning foregår i og omkring et gruppefællesskab både off- og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller. 

    Mobning kan være en måde at skabe et fællesskab på, når fællesskabet ikke lykkes med at samles positivt omkring andre emner/aktiviteter. 

    Uanset om mobning foregår via digitale medier eller i andre fora, kan mobbeårsagen ikke udelukkende tillægges enkelte individer. 

    Mobning rammer individuelt, men skabes socialt, hvorfor pædagoger og lærere er forpligtet på at arbejde med at skabe mobbefrie miljøer og stærke børnefællesskaber, der er grundlæggende for børns trivsel og positive udvikling. 

    Udstødelseshandlinger i forbindelse med mobning bærer præg af eksklusion og nedgørende adfærd. Handlingerne har ofte en systematik, der f.eks. kan komme til udtryk ved, at det er den/de samme person(er), der er offer for handlingerne, hvilket kan føre til en stærk følelse af eksklusion og nedgørelse. Det kan dog hurtigt skifte, hvilke børn/unge der inkluderes i gruppen, og hvilke der ekskluderes.  

    Mobning kan komme til udtryk ved synlig, direkte forfølgelse, f.eks. hvis et barn/en ung gentagne gange oplever at blive slået, kaldt grimme ting eller latterliggjort på sociale medier. 

    Mobning kan også komme til udtryk ved tavshed, skjult udelukkelse fysisk og på sociale medier.

    Mobning foregår i en social sammenhæng som barnet/den unge ikke kan trække sig fra, fordi det er del af skolen, SFO eller Klub. Det kan endvidere foregå i sammenhænge, hvor barnet/den unge selv oplever det som en forudsætning for at være en del af fællesskabet, fx på de sociale medier.

    En magtubalance, hvor det er blevet socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre.

    Alle forebyggende foranstaltninger planlægges og udføres af teamet omkring klassen. 

    1. Skolens personale arbejder for at skabe et psykisk godt læringsmiljø ved, at vi i ord og handling udviser en aktiv antimobbeholdning, hvilket underbygges af skolens værdisæt samt skolens Trivselsplan. 

    1. På skovtursdagen i august gennemgås skolens antimobbestrategi for eleverne. Der udarbejdes samværsnormer for klassen med afsæt i skolens Trivselsplan og værdisæt. Kopi af klasseaftalerne gøres tilgængelige i Aula. Aftalerne justeres evt. i fm. klassetrivselsundersøgelser. 

    1. Klasseteamet udarbejder en social handleplan, der tager afsæt i klassens årlige trivselsundersøgelse. Der kan evt. søges sparring i LKT-teamet. Den sociale handleplan justeres løbende gennemgås på klasseteammøder og er et fast punkt på forældremødet for 0. - 9. klasse. Den gøres ligesom klassens samværsnormer tilgængelig på Aula  

    1. Trivselsforældrenes opgave er, i samarbejde med klasseteamet, at være med til støtte op om og koordinere forældreindsatsten omkring klassens sociale liv – herunder at medvirke til at forældrene lærer hinanden godt at kende, tage godt imod nye elevers forældre og bidrage til at forældrene får diskuteret relevante emner, der understøtter klassens trivsel samt koordinere sociale arrangementer. 

    1. I samarbejde med klasseteam, forældre og trivselsforældrene arbejders på et af skoleårets forældremøder med klassetrivsel således at alle bliver bekendte med værdier/holdninger i klassen 

    1. På de årlige møder mellem trivselsforældre og klasseteam præsenteres og justeres klassens sociale handleplan og samværsnormer for klassen. 

    1. Skolens årlig deltagelse i Børnerettighedsdagen (Red Barnet) i november. 

    1. Årlig trivselsdag i marts, hvor der arbejdes på tværs af årgangen. 

    1. Lærerne arbejder med at skabe inkluderende fællesskaber præget af sammenhængskraft, social anerkendelse, mening og følelsen af at høre til. 

    1. Lærerne fører en tydelig klasseledelse og samarbejder i teamet om dette samt sikrer, at klassens øvrige lærere til en hver tid er informeret om evt. tiltag. 

    1. Faglige- og sociale mål og opgaver sammentænkes. 

    1. På alle klassetrin arbejdes med digital dannelse og adfærd på sociale medier. 

    Uhensigtsmæssige mønstre og dynamikker viser sig blandt andet ved: ensomhed, skolevægring, når eleverne vogter på hinanden, hvis elever er bange for at give sig til kende, hvor elever ikke byder ind med svar i undervisningssammenhæng, hvis elever positionerer sig selv. 

    1. Den, der bliver bekendt med uhensigtsmæssige mønster og dynamikker orientere ledelsen 

    1. Klasseteam evt.  i samarbejde med LKT afdækker situationen vha. samtaler samt en målrettet klassetrivselsundersøgelse 

    1. Klasseteam og/eller LKT-lærer justerer klassens sociale handleplan samt opfølgning på aftalte tiltag. 

    Hvis, der er konstateret mobning skal der udarbejdes en handlingsplanen, skal ligge klar senest 10 arbejdsdage efter konstatering jf. lov om elevers undervisningsmiljø. 

    Handleplanen udarbejdes med afsæt i retningslinjerne fra DSUM.

    Vedtagelse og revidering:

    Denne antimobbestrategi er vedtaget og revideres årligt i samarbejde mellem LKT-team og ledelse.